Menu

Organisationen

Ebeltoft Fodboldafdeling er en selvstændig afdeling under EIF -Ebeltoft Idrætsforening.

Ebeltoft Idrætsforening har majoritet i Repræsentantskabet i fonden Ebeltoft Idræts-og kulturcenter (EBIC) og har en repræsentant i bestyrelsen.

Formanden for Ebeltoft Fodboldafdeling indgår i EIF – Ebeltoft Idrætsforening bestyrelse samt EBIC´s repræsentantskab og er suppleant til bestyrelsen.

Bestyrelsen i Fodboldafdelingen består af 7 personer.

For at få en mere hensigtsmæssig fordeling af de mere tidskrævende arbejdsopgaver besluttede bestyrelsen i Fodboldafdelingen i 2023 at uddelegere en række opgaver til fem stående udvalg med bestyrelsesmedlemmer som formænd. Desuden er der under de stående udvalg etableret enkelte underudvalg, se organisationsplanen.

Vi gør det sammen

Når man melder sig ind som medlem i Fodboldafdelingen bliver man en del af et fællesskab, hvor resultater kun nås ved at løfte i flok. Den frivillige bestyrelse og de frivillige, som har påtaget sig mere permanente opgaver er de vigtigste brikker, som får organisationen til at fungere, men uden en frivillig indsat fra medlemmerne er der ikke kræfter nok til at få løst de enkelte opgaver og aktiviteter tilfredsstillende. Derfor forventer bestyrelsen at alle medlemmer er parate til at hjælpe til som ad – hoc frivillig ved aktiviteter mindre opgaver m.v. i løbet af året.

Indsatsen kræver ingen særlige forudsætninger -blot villighed til at reservere nogle få timer til en tidsafgrænset og veldefineret opgave i fodboldafdelingen, tilmelding: KLIK her.

Luk